Smerter i albuen (indersiden)

Hvis du oplever smerter på indersiden af din albue, kan der være tale om en såkaldt golf-albue. Selvom det kaldes en golfalbue, er det kun få af de, der rammes, som faktisk spiller golf. Irritationen i albuen er altså ikke nødvendigvis sportsbetinget.

Smerter på indersiden af albuen opstår typisk gradvist eller over tid og skyldes oftest overbelastning, hvor du har udført kraftbetonet, gentaget manuelt arbejde gennem længere tid. Det kan fx være kontorarbejdere, butikspersonale og industriarbejdere som slagtere eller ansatte inden for fiskefiletering.

Golfalbue opstår typisk i 30-50 års alderen og er, sammen med tennisalbue, den hyppigst forekommende overbelastnings-skade i albuen. Golfalbue er dog mindre hyppig end tennisalbue.

Nedenfor kan du læse om symptomer.

Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.

Symptomer

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Din albue føles øm, når du trykker på dens inderside, og du oplever en sovende fornemmelse i armen, som forværres, når du bruger hånden.
  • Du har smerter i indersiden af underarmen og omkring albuens inderside, som udstråler til både over- og underarm.