Hånd og håndled, smerter, gigt

Har du problemer med hævede tykke fingerled, der smerter?

Mærkes smerten i fingrene, når du påbegynder en aktivitet, og dæmpes smerten, når du så er i gang med aktiviteten? Når aktiviteten er afsluttet, har du efterfølgende tiltagende smerte og stivhed i leddet, og du mærker måske også smerten i hvilende tilstand? Desuden føles leddet måske forstørret og varmt?

Kan du nikke genkendende til disse symptomer – eller blot nogle af dem - bør du blive undersøgt for at få stillet en korrekt diagnose.

Årsager

Ovenstående symptomer ligner de symptomer, som man kan få, hvis man har gigt. Der er forskellige typer gigt, der kan ramme fingrene.

Der kan være mange grunde til, at man får gigt i fingrene, men man kender ikke altid den direkte årsag.

De følgende forhold er ikke direkte årsag til udvikling af gigt, men kan øge risikoen:

Køn, alder, genetisk arv, tungt/ensidigt belastende arbejde, overvægt, tidligere skader i fingrene f.eks. brud eller ledbåndsskader i forbindelse med sport, medfødte defekter i bevægeapparatet, desuden andre gigt- eller ledsygdomme som f.eks. leddegigt, urinsyregigt, psoriasisgigt eller udtalt hypermobilitet. (Kilde: Giftforeningens hjemmeside).

Du kan læse mere om gigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvordan stilles diagnosen?

Kiropraktoren vil, på baggrund af symptomer og sygehistorie, foretage en undersøgelse.

Han/hun vil mærke håndleddet og hånden godt i gennem og undersøge de små knogler, led og musklerne i og omkring håndleddet. Kiropraktoren vil blandt andet finde ud af, hvordan samspillet er indbyrdes og i forhold til andre knogler og muskler, og herunder finde ud af, om alle led bevæger sig frit og normalt. Din albue, nakke og skulder vil også blive undersøgt, da generne kan komme derfra. Røntgen kan komme på tale.

Herefter stiller kiropraktoren diagnosen og fortæller dig, hvad du kan forvente dig. Herunder, hvordan du skal forholde dig, samt hvilke behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes.

Hvis der er mistanke om, at du har gigt i fingrene, vil du som regel blive henvist til yderligere undersøgelser. Undersøgelserne består hovedsageligt af blod- og urinprøver samt røntgenbilleder og evt. ultralydsskanning af de ramte led.

Behandling

Nogle mennesker med især slidgigt i fingrene, har stor glæde af at blive mobiliserede, det vil sige at få leddene masseret/arbejdet igennem hos en behandler. Det fjerner ikke slidforandringerne, men det kan aflaste og nogle vil føle det som en hjælp. Mobiliserende behandling har dog oftest kun en kortvarig virkning, da slidforandringerne som nævnt ikke kan forsvinde. Mobilisering kan foregå hos forskellige specialister, herunder kiropraktor.

Hvad kan du gøre selv?

Som ved alle andre symptomer bør du reagere på dine smerter. Opsøg din egen læge for at få en henvisning til en specialist som kan stille en diagnose.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Der kommer hele tiden ny viden på området.

Du kan mindske smerterne, og måske holde dig smertefri i lange perioder, ved at motionere og træne fingrene på forskellig vis. I perioder kan det være nødvendigt at ty til medicin. Til sidst kan anbefalingen være, at man må opereres (for uddybning og mere information se Gigtforeningens hjemmeside).

Alarmkassen

Søg hjælp hvis ...

- Der er rødme, varme eller hævelse.

- Smerterne er så voldsomme, at du slet ikke kan bruge og bevæge hånd eller håndled.

- Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.