Hovedpine, spændingshovedpine

Der findes forskelige hovedpine-typer og de karakteriseres blandt andet efter hvor smerten befinder sig. Eftersom de behandles forskelligt er det en god idé at gøre sig klart, lige præcist hvor du mærker smerten, når du har hovedpine.

Ca. 6 ud af 10 personer, der har hovedpine, lider af den type, der kaldes hovedpine af spændingstypen eller blot spændingshovedpine.

Hvis din hovedpine mærkes i begge sider af panden, og til tider er kombineret med nakkesmerter, kan der være tale om den såkaldte spændingshovedpine.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor mange anfald af hovedpinen man får om året, og længden af det enkelte anfald kan også variere.

Spændingshovedpine er normalt ikke forbundet med kvalme og opkastninger, medmindre det har stået på i meget lang tid, hvor du så kan opleve en let kvalme i forbindelse med hovedpinen.

Der findes en anden type hovedpine, der ofte forveksles med spændingshovedpinen, nemlig den nakke-udløste-hovedpine, som også kan være kombineret med nakkesmerter. De to typer kan skelnes fra hinanden, da nogle symptomer er forskellige. Du kan læse om den nakke-udløste hovedpine her.

Årsager

Det vides ikke præcist, hvorfor man får spændingshovedpine, det er ofte en kombination af flere ting. Erfaringen viser, at meget stillesiddende og statisk arbejde kan være én grund. Desuden kan hovedpinen udløses, hvis man føler sig meget presset eller er stresset. Rygning og alkohol kan også være blandt årsagerne.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du vælger at søge behandling, vil en så præcis sygehistorie som muligt være afgørende for, at kiropraktoren kan beslutte, om der eventuelt skal foretages andre undersøgelser, samt hvilken behandling du kan tilbydes. Noter eventuelt dine hovedpineanfald i din kalender eller lav en decideret ”Hovedpinedagbog”, du kan finde en her.

Behandling

Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen ”spændingshovedpine”, er der forskellige behandlinger, der kan prøves, for at finde ud af, hvad der lige netop hjælper dig. Behandling hos kiropraktor kan bestå af mange forskellige former, bl.a.manipulationsbehandling, forskellige former for muskelarbejde, øvelsesterapi ud over mere generelle råd og vejledning. Forskningen viser at manipulationsbehandling ikke er bedre end anden behandling på denne type hovedpine, mens anden form for muskelarbejde (soft tissue work) og hovedpinetabletter virker godt.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du er blevet undersøgt, og der ikke er fundet nogen alvorlig årsag til din spændings-hovedpine, kan det være en god idé at lægge mærke til hvornår spændingshovedpinen opstår, måske kan du efterhånden se et mønster og være i stand til at bryde det. Har du fx meget stillesiddende og statisk arbejde, kan du holde små pauser, hvor du laver nogle enkle øvelser som skulderrulninger og strækøvelser. Hvis du ikke er bekendt med øvelser, der egner sig, så spørg din kiropraktor til råds.

Her er nogle råd, som du kan afprøve.

Rådene gælder hovedpiner generelt:

• Undgå alkohol og rygning.

• Undgå at trække skuldrene op til hovedet. Skift hyppigt arbejdsstilling. Du kan eventuelt justere stolens indstilling et par gange i løbet af dagen. Du kan også lave lettere afspændingsøvelser i pauser og lignende, desuden kan du tilmelde dig dagens pausegymnastik fx her.

• Som akut hjælp kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin, spørg din læge eller apoteket til råds. Smertestillende medicin fjerner dog ikke grunden til at smerten opstår, og kan ved langvarig brug give hovedpine i sig selv.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Hovedpine af spændingstypen er desværre ofte en form for hovedpine, der kommer igen, men hvis du er blevet undersøgt, og der ikke er fundet nogen alvorlig årsag til dine smerter, kan du prøve at følge rådene i afsnittet ”Hvad kan du selv gøre?”

Ofte kan det være en fordel at styrke nakkens muskulatur, men det er ikke påvist, at en form for træning generelt er bedre end en anden. Hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, er det således bare at gå i gang – det er således ikke så vigtigt, hvad du gør, bare du gør noget.

Alarmkassen

Søg straks hjælp hvis:

• Du pludselig får meget kraftig hovedpine, bliver utilpas, har synsforstyrrelser, eller har problemer med at tale.

• Du får nedsat kraft i en eller begge arme og får besvær med at bruge dine fingre.

• Du får svært ved at styre dine ben.