Knæ, overbelastningsmerter i knæet

Vi har næsten alle sammen prøvet at mærke en smerte i et knæ efter en uvant voldsom aktivitet. Heldigvis fortager smerten sig oftest af sig selv efter nogle dage, og der er som regel ikke mén efterfølgende. Desværre går det ikke altid sådan.

Overbelastningssmerter i knæet skyldes som oftest gentagne ens belastninger. En anden hyppig årsag til forkert belastning af knæet er et forkert belastningsmønster eller en for stor belastning.

Hvis man laver en forkert bevægelse af fodens afsæt fra underlaget når man går eller løber vil det udløse en skæv belastning på knæet. Det uhensigtsmæssige afsæt kan fx skyldes det, der kaldes ”overpronation”, som er et afsæt, hvor der er for meget vægt på indersiden af foden. Det uhensigtsmæssige afsæt kan også skyldes, at man er platfodet.

Knæet kan også overbelastes hvis muskulaturen omkring bækkenet er for svag, derved kan man komme til at gå ”skævt”, vil det give et skævt træk på knæleddet. Yderligere kan overvægt kombineret med intens fysisk træning også overbelaste knæet.

Symptomer på overbelastningsskader udvikler sig nogenlunde ens hver gang:

Smerterne kommer snigende, de kan begynde med let ømhed når man belaster knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter hver gang man belaster knæet, som dog mindskes, når knæet bliver varmt.

I den næste fase er der, ud over 'startsmerterne', nu også smerter når knæet igen bliver 'koldt'.

I den sidste fase er der konstante smerter.

Uanset hvor du er henne i udviklingen af en overbelastningsskade, vil en fortsættelse af den provokerende aktivitet forværre skaden.

Typisk er smerter fra overbelastning placeret i de yderste strukturer omkring knæet. Som regel kan personen ret præcist pege på det involverede område – sidder smerten over eller under knæskallen, på inder- eller ydersiden, omme i knæhasen eller inde i knæleddet. Ligeledes kan det med rimelig sikkerhed afklares ved hvilke aktiviteter personen oplever, at smerten forværres.

Sygdomsprocessen i overbelastningsskader er ikke nødvendigvis ens. Der findes betændelses-tilstande i form af hævelse omkring eller under sener ved knæleddet, mest kendt er det man kalderløberknæet.

Der kan også komme en betændelsestilstand inde i en sene. De to mest kendte er betændelse i achilles-senen (det kan du læse mere om under emnet: Foden), eller i knæskals-senen, den sidstnævnte kaldes for et springerknæ.

Yderligere findes der forskellige mindre hyppige typer af overbelastninger på knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelsen vil bestå af flere dele. Det er vigtigt at få klarlagt, hvorfor skaden er opstået i knæet. En undersøgelse vil derfor typisk fastslå hvilken eller hvilke strukturer, der forårsager smerte.

I undersøgelsen kan også indgå såkaldte "billeddiagnostiske undersøgelser", der kan hjælpe til at stille en diagnose. I langt de fleste tilfælde benyttes en ultralydsskanning. I nogle tilfælde kan MR-skanning komme på tale, hvis ultralydsskanning ikke giver et entydigt svar.

Da langt hovedparten af overbelastningsskader skyldes en fejlbelastning, er bevægeanalyser, herunder eventuelt løbestilsanalyse, et vigtigt redskab for at finde ud af hvad der er galt, og hvad der kan gøres.

Behandling

Når diagnose og årsag er klarlagt vil kiropraktoren kunne lægge en behandlingsplan. Overbelastnings skader behandles typisk efter en fast tilrettelagt plan, idet der foreligger god erfaring for, hvad den bedste behandling er. Typisk skal du påregne behandlingsforløb der varer fra få uger og op til tre til fire måneder, afhængigt af, hvilken skade det drejer sig om.

Behandlingen består i en rettelse/tilretning af det uhensigtsmæssige bevægemønster med manuel behandling, herunder frigørelse af leddene, brug af laser terapi eller shock-wave. Ved større fejlbelastning af en fod, kan det være nødvendigt at få støttende såler/indlæg til skoene.

Der skal udføres specifikke øvelser til genoptræning af den beskadigede struktur. Ved et springerknæ køres fx et fast program over 12 uger.

Yderligere har langt de fleste behov for at udføre balance, stabilitets- og styrkeøvelser.

Tilbagevending til normal aktivitet fx løb starter gradvist og med stigende intensitet i forbindelse med genoptræningen.

Hvis der på trods af korrekt diagnose og veludført genoptræning ikke opnås tilstrækkelig bedring, kan behandling med binyrebark-hormon som injektion være nødvendig. Det foregår i samråd med egen læge.

Hvad kan du selv gøre?

Vær opmærksom på udvikling af smerter. Kommer der en smerte i knæet, som du ikke er vant til, så læg mærke til, om der er et mønster for, hvornår det kommer. Hvis du fx får smerter på ydersiden af knæet eller under knæskallen, når du løber, så stop med dette. Hold pause fra den smertegivende aktivitet i nogle dage, hvis generne ikke kommer igen ved genoptagelse af aktivitet, er der ingen grund til videre undersøgelse.

Brug isbehandling til smertelindring, se her hvordan. Hvis dette ikke er nok, kan det suppleres med smertestillende medicin, (af typen NSAID præparater, spørg din læge til råds) i en kortere periode. Pause er dog det vigtigste!

Hvis dine smerter ikke forsvinder, når du har holdt pause, kan du henvende dig til din kiropraktor.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Succesen-raten afhænger af flere ting. Det mest åbenlyse er, at der er stillet en korrekt diagnose, samt at genoptræningen er udført disciplineret og til ende. Alt for mange genoptræningsforløb mislykkes fordi man er utålmodig, og ikke kan vente længe nok med at vende tilbage til sport og normal aktivitet. Typisk aftager overbelastningssmerter efter nogle uger, og der føles ikke behov for videre genoptræning. Dette er en fejlantagelse. Den aftagende smerte betyder kun, at behandlingen går planmæssigt, men det irriterede væv er ikke raskt endnu.

Desværre ses det nogle gange, at en fuld genoptræning ikke lykkes. Dette kan skyldes, at overbelastningen har stået på i så lang tid, at den har efterladt en vedvarende forandring i vævet, men der kan også spille andre faktorer ind for eksempel psykosociale eller arbejdsrelaterede faktorer eller noget helt fjerde. Tal med din behandler om det.