Knæ slidgigt i knæet

Det er en helt normal aldringsproces at udvikle slidgigt i et led, for eksempel i knæleddet.

Flere forskellige risikofaktorer bidrager dog til udviklingen. Fx har de gener man er udstyret med en vis indflydelse. Således ser man i nogle familier oftere slidgigt end i andre.

Belastninger fra ens arbejde eller sport, tidligere skader samt voldsom overvægt, er blandt de mest almindelige årsager til udvikling af slidgigt.

Visse former for sport medfører øget belastning på knæleddet f.eks. alpint skiløb og håndbold. Desværre er der også en øget hyppighed af akutte skader i disse aktiviteter. Som beskrevet under akutte knæskader, øges risikoen for udvikling af slidgigt efter korsbånds- og meniskskader, samt efterfølgende operationer.

Desuden er det påvist, at et arbejde hvor man går meget, eller arbejder på/fra stiger øger belastningen på knæleddene, dermed øges risikoen for udvikling af slidgigt.

Symptomerne på slidgigt i knæet kan i den første begyndende fase vise sig ved let ømhed, når man indleder belastningen af knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter ved start af aktivitet, smerter som mindskes, når knæet bliver varmt.

I den næste fase er der, ud over de indledende smerter, også smerter, når knæet bliver ”koldt” igen.

I den sidste fase er der konstante smerter.

Symptomerne føles typisk i begyndelsen som en uspecifik murren/smerte, som forsvinder igen. Senere i forløbet stiger styrken og varigheden af smerterne.

Ved massive slidforandringer kan nattesøvnen blive forstyrret. Dette symptommønster på slidgigt i knæet gør sig også gældende vedoverbelastning af knæet.

Afhængigt af hvor slidforandringerne sidder, kan der være forskel på, hvor smerten mærkes.

Findes sliddet hovedsageligt i leddet mellem knæskallen og lårbenet, vil symptomerne i begyndelsen mærkes, når man går på trapper, værst er det, når man går nedad, da dette giver den største belastning.

Befinder sliddet sig overvejende mellem lårbenet og skinnebenet, vil smerterne hyppigst mærkes på indersiden af knæet.

Ved store slidforandringer vil man gradvist udvikle en krumning af knæet, altså hjulben.

I forbindelse med udvikling af slidgigt i knæet, vil der komme en irritation af leddets slimhinde, den hæver og bliver væskefyldt, og det er ikke usædvanligt med en trykkende fornemmelse i knæhasen. Hævelsen vil ofte være synlig som en mindre fortykkelse af leddet. På ultralydsskanning og MR-skanning vil man typisk finde en mindre væskeansamling i knæet fortil over knæskallen. Ret hyppigt findes også en væskeansamling bag i knæhasen. Denne udposning (en Bakers cyste) af knæleddets kapsel er en naturlig del af en slidforandring.

Nogle gange kan der komme en voldsom hævelse i et ellers velfungerende knæ. Dette skyldes typisk en irritation af slimhinden, andre gange skyldes hævelsen, at en ikke diagnosticeret gigtlidelse er blevet provokeret.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for slidgigt er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad man gør.

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet. Kiropraktoren vil supplere med en røntgenundersøgelse, som i de fleste tilfælde er tilstrækkelig for at vurdere mængden af slid i knæleddet. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der suppleres med en ultralydsskanning, eventuelt en MR-skanning.

Finder kiropraktoren tegn på en større skade på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er sket større slidskader på knæet, som skal vurderes kirurgisk, kan kiropraktoren i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen. Klinisk erfaring viser, at kiropraktoren ofte kan forbedre funktionen i et knæ med slidgigt, med manipulations-/ledfrigørende behandling. Herved ændrer man naturligvis ikke slidgigten i sig selv, men ofte viser det sig, ligesom med rygsmerter, at det er dårlig funktion i knæleddet, der giver smerterne, og ikke slidgigten i sig selv.

Desuden vil du blive instrueret i øvelser, som kan bedre knæets funktion, og der kan lægges en genoptræningsplan. Yderligere kan din kiropraktor give dig råd om, hvordan du undgår at provokere dit knæ.

I nogle tilfælde, hvor slidgigten er blevet meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at udskifte knæleddet. Succesraten for udskiftning af knæled er desværre ikke helt på højde med udskiftningen af en hofte, og man udskifter primært for at mindske smerterne, og ikke for at forbedre gangfunktionen.

I dag laves der mange delvise udskiftninger af slidflader i knæleddet, dvs. hvor man kun erstatter dele af knæet, ikke hele knæet. Der laves ligeledes operationer for at genskabe mindre områder med ødelagt ledbrusk.

Der kan også komme slid på brusken i knæleddene, samt komme skader på meniskerne. Det kan være nødvendigt kirurgisk at behandle menisker og uregelmæssigheder i ledbrusken – uden at man udskrifter hele knæleddet.

Hvad kan du selv gøre?

Slidgigt er, som tidligere beskrevet, en naturlig aldringsproces i vores led, men man kan selv aktivt lindre eller sænke forfaldet. Som ved alle sygdomme er forebyggelse det mest effektive.

Er du overvægtig, vil et vægttab på fx 10 kilo tage en stor belastning af knæene. Regelmæssig styrketræning af knæled og konditionstræning, navnlig i form af cykling eller træning på ”Cross trainer”, hvor man står på nogle plader og går/løber, samtidig med at man bruger armene, har effekt på slidsmerter i knæ.

I perioder med mange smerter kan det være nødvendigt med håndkøbsmedicin. Følg altid anvisningen på pakken.

Der findes ligeledes visse typer af kost, som har dokumenteret effekt på slidgigt.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Slidgigt i knæet kommer hyppigst når man bliver ældre, ligesom slidgigt i hoften. Der udskiftes ca. 8000 knæled i Danmark om året.

Fremtidsudsigterne afhænger af flere faktorer. Er slidgigten opstået i en ung alder som følge af en større knæskade, kan der komme gener i en forholdsvis ung alder. Dette kan påvirke erhvervsevnen i de sidste erhvervsaktive år.

Med genoptræning, vægttab og andre tiltag er det heldigvis kun nødvendigt at udskifte knæled i de værste tilfælde.