Ryg, Lændesmærter

Lændesmerter kan defineres som smerter i området, der strækker sig fra det nederste ribben til overgangen mellem balle og lår.

Smerter i lænden er den hyppigste form for smerter fra muskler og led, og er så almindelige, at godt halvdelen af alle voksne vil opleve at have lændesmerter i løbet af et år.

Ud af ti personer der rammes af lændesmerter, søger de fire behandling.

Rygsmerter er typisk smerter, man kan få i perioder. Hos langt de fleste bedres en episode med smerter markant i løbet af nogle uger og nogle episoder varer blot nogle få dage. For de fleste gælder det, at problemerne er der lidt altid af vekslende intensitet, eller smerterne kommer og går.

Efter 8-12 uger med smerter er der generelt ikke ret meget yderligere bedring, men rygsmerter opfører sig meget forskelligt fra person til person, så nogle vil komme sig efter at smerterne har stået på i lang tid.

Statens Institut for Folkesundhed skønner, at der i Danmark er ca. 1.3 millioner sygedage årligt, på grund af rygsmerter.

Mange dele i ryggen kan give smerter, fx muskler, led eller bruskskiverne mellem ryghvirvlerne (de skiver kaldes diskus og kan give smerter også uden, at der er tale om en diskusprolaps) og ofte kan det være umuligt at finde frem til præcist, hvor smerterne kommer fra. Den mest sandsynlige forklaring er, at det nok er en mere kompliceret proces, hvor mange af de ovennævnte strukturer kan være involveret i en ond cirkel. Det medfører at leddene i ryggen ikke kan bevæge sig frit, og det gør ondt.

Årsager

I tidens løb er der opstået rigtig mange forklaringer på, hvad årsagen til lændesmerter er. De forskellige forklaringer skaber desværre en del forvirring og fejlopfattelser, såsom: ”noget har forskubbet sig”, ”en diskus er hoppet ud” eller ”en nerve er kommet i klemme”. Disse forklaringer er en alt for simpel måde at forklare, hvad der kan give lændesmerter - i forhold til, hvor kompliceret det er, det der egentlig sker!

Der er rigtig mange årsager til lændesmerter. Langt de fleste lændesmerter er det, man kalder uspecifikke lændesmerter eller mekaniske lændesmerter, det er dem du kan læse om her. Andre betegnelser er ”hold i ryggen”, ”lumbago”, ”hekseskud” eller ”låsning i lænden”. Betegnelserne betyder reelt alle det samme, nemlig, at man har udelukket, at der er tale om en diskusprolaps eller en alvorlig sygdom (fx en gigtsygdom), som årsag til smerterne.

Ofte ved man ikke præcist, hvad der udløste lændesmerterne, det kan være, at man pludselig begynder at få lidt ondt eller, at man vågner med smerter om morgenen. Men ret tit fortæller folk, at det kom i forbindelse med en specifik bevægelse de lavede, eller efter de sad i en dårlig stilling.

Når man taler om årsagen til lændesmerter, så kan det være mange faktorer, som ikke nødvendigvis kommer samtidig med den udløsende faktor. Logisk vil man sætte det, at man får ondt i ryggen, i forbindelse med et forkert løft, dårlige senge, mangel på motion, gentaget ensidigt arbejde, overbelastning, stress ogslidgigt/degenerative forandringer.

Mange får at vide, at slidgigt er årsagen til lændesmerter, men slidgigt i sig selv kan kun i få tilfælde forklare smerterne, og ”slid” i ryggen kan være svært at blive klog på.

Det, der kaldes slidforandringer, er ændringer i led og knogler, og forekommer hos stort set alle med årene. Det svarer til at blive gråhåret. Nogle af forandringerne kan dog godt gøre ondt. Samtidig er det sådan, at slidforandringer kan være voldsomme uden, at de gør ondt. Hos den enkelte er det derfor vanskeligt at afgøre om det slid, der ses på et røntgenbillede eller en skanning, betyder noget.

Forskningsmæssigt kan man påvise en sammenhæng mellem ondt i ryggen og:

  • Mangel på motion.
  • Arvelighed. Tilbøjeligheden til at udvikle rygsmerter er delvist genetisk  bestemt.
  • Rygning. Der er flere rygere end ikke-rygere, der har rygsmerter, men man ved ikke om rygning reelt forøger risikoen for at få rygsmerter.
  • Overvægt. Overvægt hænger sammen med en lille øget risiko for at få rygsmerter.
  • Arbejde. Der er ikke ret mange flere i de aldersgrupper, der arbejder, der har ondt i ryggen, end der er blandt yngre og ældre uden for arbejdsmarkedet. Vi ved dog, at mange tunge løft, foroverbøjet arbejde, vrid og drej i ryggen hænger sammen med en øget risiko for at få ondt i lænden.
  • Generelt dårligt helbred. Desværre er det sådan, at mennesker, der har andre sygdomme, også oftere har ondt i ryggen. Det er uvist hvorfor.

Tilstødende symptomer

De dele af ryggen, som kan være årsagen til uspecifikke lændesmerter, kan også give smerter ned bag i et eller begge ben. Derfor ser man ofte, at mennesker med lændesmerter samtidig har smerter her. Sådanne smerter kaldes ”refererede eller henviste smerter”, hvilket er en fællesbetegnelse for smerter, der opleves et andet sted i kroppen, end det sted i kroppen, hvor smerterne reelt kommer fra. Populært kaldes smerter ned bag i et ben ofte for ”iskias”, efter iskiasnerverne, som er de store nerver, der udspringer i lænden og går ned gennem baller og ben. I forbindelse med uspecifikke lændesmerter er det dog, som oftest, ikke selve iskiasnerven, der er påvirket, men derimod ovenfor beskrevne refererede smerter fra strukturerne i lændeområdet.

Hvordan stilles diagnosen?

Ofte vil lændesmerter gå over af sig selv, og det er helt fint at se tiden an nogle dage, inden du beslutter, om du har brug for hjælp. Hvis du er bekymret over smerterne, eller de er vedvarende og hindrer dig i at gøre de ting, du normalt foretager dig, kan du blive undersøgt hos en kiropraktor eller din praktiserende læge. Hvis du vælger at opsøge en kiropraktor, vil du, efter at have fortalt din sygehistorie, blive undersøgt. På baggrund af dine symptomer, det du fortæller om tidligere episoder blandt andet og undersøgelsen, vil kiropraktoren fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig samt om der er behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes. Alt sammen for, at du kan blive af med smerterne hurtigst muligt og forebygge, at de kommer tilbage.

Røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning vil normalt kun blive foretaget, hvis lægen eller kiropraktoren har en mistanke om, at der er en helt specifik årsag til lændesmerterne, der skal be- eller afkræftes på denne måde.

Behandling

Der findes forskellige behandlinger for uspecifikke lændesmerter, som alle har til formål at mindske smerterne og hjælpe dig tilbage til din normale funktion hurtigst og bedst muligt.

Følgende kan indgå i et behandlingsforløb:

Andre relevante tiltag ved langvarige eller tilbagevendende lændesmerter og ved diskusprolaps er beskrevet under disse emner.

Hvad kan du gøre?

Forskning tyder på, at du kommer dig hurtigere, hvis du holder dig aktiv, også selvom det gør lidt ondt. Bevægelse hjælper dig, da det får ryggen til at slappe af og får ryggen til at finde tilbage til sit naturlige bevægemønster. Hvis det overhovedet er muligt, så undgå at sygemelde dig fra arbejde, men undgå også at blive for udmattet.

Du kan også forsøge om smerterne lindres, hvis du køler området med is, VIGTIGT læs vejledningen, som du linkes hen til, når du holder musen over ordet. Hvis du har behov for det, kan du tage smertestillende håndkøbsmedicin, de første par dage.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

De fleste, der får ondt i ryggen, oplever en markant bedring inden for de første uger, men det er ikke usædvanligt at have lettere gener fra ryggen gennem nogle måneder.

Det er meget almindeligt at opleve flere perioder med rygsmerter livet igennem, men for de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres arbejde ud over eventuelt i nogle få dage nu og da.

Forebyggelse

Forskning tyder på, at risikoen for igen at få lændesmerter kan reduceres, hvis du træner din ryg efter at have haft problemerne. Det er ikke påvist, at nogen form for træning generelt er bedre end en anden. Hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, er det således bare at gå i gang – det er således ikke så vigtigt hvad du gør, bare du gør noget. Det er nemlig den fysiske aktivitet i sig selv, der reducerer risikoen for at få lændesmerter.

Alarmkassen

Hvis lændesmerterne er voldsomme selv ved hvile, eller du samtidig har stærke smerter i benene, anbefales det at blive undersøgt af din kiropraktor eller læge, da der så kan være tale om en mere alvorlig årsag til smerterne.