I samarbejde med Dorthe Brandborg Olsen, kiropraktor
Oplever du pludselige smerter i din arm eller albue, fx efter et stød eller fald, er det første, du bør gøre at teste, om du har fuld bevægelighed i armen. Kan du bøje armen ligeså meget som du plejer – og kan du også strække den som du plejer. Kan du dreje underarmen som normalt (håndfladen opad/nedad). Hvis det er for smertefuldt, bør du hurtigst muligt få armen undersøgt
I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor
Barnets krop er under en konstant udvikling og forandring, der fortsætter, ind til puberteten er ovre. Fodens udvikling til en funktionel og meget vigtig del af kroppen begynder altså allerede, når det lille barn kommer op og stå og senere gå.
I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor
Akutte smerter i underben, ankel og fod har sjældent noget at gøre med alvorlig sygdom. Akutte smerter kan opstå ved, at du vrider om på anklen under løb eller ved, at du glider på et glat underlag, men de kan også opstå ved eksplosive afsæt i for eksempel badminton. Smerterne kan variere i styrke. Ofte mærkes de som et kraftigt jag af kortere varighed, hvorefter intensiteten aftager, og smerten vil derefter forværres igen ved belastning.
I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor
Den måde symptomer opstår i underben, ankel og fod ligner symptomer ved andre overbelastninger. Til at begynde med føles smerterne kortvarigt, når man begynder at belaste benet, dvs. når man begynder at gå eller løbe. Senere kan man opleve at få smerter, når man har været aktiv. I næste fase kommer smerterne, når man stopper med at være aktiv. Til sidst er der smerter hele tiden.
I samarbejde med Alice Kongsted, kiropraktor, ph.d.
Mange rygpatienter frygter at få konstateret, at de har en diskusprolaps. Ofte fordi det forbindes med at skulle opereres og med usikkerhed om, hvorvidt man bliver rask igen, og hvad sygdommen vil betyde i forhold til arbejde, familie og fritid.
I samarbejde med Mikkel Konner, kiropraktor
Du kan sagtens have en diskusprolaps i ryggen uden at mærke noget til den. Til gengæld kan den også medføre stærke og uudholdelige smerter. Denne artikel giver dig et indblik i forløbet omkring en diskusprolaps.
I samarbejde med Tue Secher Jensen, kiropraktor, ph.d.
ngt de fleste tilfælde kan diagnosen diskusprolaps stilles ret præcist på baggrund af det, du fortæller om dine smerter under den indledende samtale hos kiropraktoren, når det sammenholdes med den grundige undersøgelse, som også foretages. I nogle tilfælde suppleres undersøgelsen med en billeddiagnostisk undersøgelse for at kunne få et helt klart billede af problemet – og et præcist svar. Her er en MR-scanning første valg for patienter med mistanke om diskusprolaps.
I samarbejde med Jan Nordsteen, kiropraktor, MPH
Hvis man har fået stillet diagnosen diskusprolaps, er det vigtigt at forstå, at tilstanden i langt de fleste tilfælde bliver bedre med tiden, og at kun få ender med at blive opereret. Behandlingsmæssigt er der flere muligheder for at lindre de smerter og andre gener, diskusprolapsen medfører.
I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor
De symptomer man mærker ved slidgigt er de samme som dem man mærker for andre led og de opstår med den typiske såkaldte ’treenighed’ af smerter. I starten har man således lettere smerter, når man begynder at belaste leddet, senere får man smerter, når man har belastet leddet og til sidst har man konstant smerte ved belastning.
I samarbejde med Jan-Anders Sørensen, kiropraktor
Langt de fleste mennesker oplever flere gange i deres liv at få ondt i et underben, en ankel eller i foden. De fleste smerter er dog fuldstændig ufarlige og vil gå over efter et stykke tid, mens andre bør undersøges og behandles. Nogle typer smerter er relateret til alderen, og faktisk primært til barndommen. Det kan du læse mere om i de artiklerne herunder.