Mange mennesker lider af smerter i balde og lænd, der trækker ned på bagsiden af benet.  Disse smerter har fået fællesbetegnelsen "iskias" eller "at have ondt i sin iskiasnerve".  Men hvad dækker iskiassmerter over – og hvad kan du gøre for at slippe af med dem? Læs med her og bliv klogere på din krop!
Mange mennesker lider af smerter i balde og lænd, der trækker ned på bagsiden af benet. Disse smerter har fået fællesbetegnelsen "iskias" eller "at have ondt i sin iskiasnerve". Men hvad dækker iskiassmerter over – og hvad kan du gøre for at slippe af med dem? Læs med her og bliv klogere på din krop!

"Iskias"
Hvad er det og hvordan behandles det?

"Iskias" bruges i daglig tale som en fællesbetegnelse for smerter i benet. Tidligere var man af den opfattelse, at smerter i benet nok opstod på grund af irritation af iskiasnerven et eller andet sted i dens forløb. Iskiasnerven er nemlig en stor nerve vi har i bagsiden af hvert ben. Det kan de også gøre, men iskiassmerter kan dog have mange andre årsager end en direkte påvirkning af denne nerve. Alligevel har betegnelsen holdt ved og, når man derfor siger, at man har ondt i sin iskias, kan det dække over alt, hvad der gør ondt i balden og benet.

Det, der typisk kaldes iskiassmerter kan variere meget i den måde det føles på, og der kan være mange forskellige årsager til smerterne. Du kan have ondt i balden og/eller ned i benet, i baglåret, og sommetider også ned i underbenet og foden. Smerterne kan være fra dybe og borende til stærke og nærmest elektriske.

Man kan ikke afgøre årsagen til smerterne alene ud fra hvor og hvordan smerterne føles. Smerterne kan godt have deres udspring i det nederste af ryggen eller musklerne i balden, selvom det kun gør ondt i benet.

 

Henviste smerter

Smerter i balder og ben kan komme fra ryggen, og kan skyldes irritation af en nerve som fx ved diskusprolaps eller fra en forsnævring af nervekanalerne (stenose). Ofte skyldes smerter fra ryggen dog ikke nervepåvirkning, men i stedet det man kalder henviste smerter; dvs. smerter der opleves andre steder, end der hvor årsagen er. Henviste smerter kan stamme fra muskler i ryggen eller balderne, og udover, at det gør ondt det sted hvor selve musklen er stram og øm, så kan det altså også samtidig give smerter et helt andet sted.

Man kan også få henviste smerter fra et led – fx kan problemer i ryggen, bækkenleddet eller hofteleddet give henviste smerter til balder, lår og knæ.

 

Hvordan behandles iskias?

Det vigtigste er, at du bliver undersøgt og får stillet den rigtige diagnose, der er stor forskel på behandlingen af fx iskiassmerter forårsaget af en diskusprolaps i forhold til iskiassmerter forårsaget af fastlåste led eller spændte muskler i balden. Når den rigtige diagnose er stillet kan behandling begyndes. Der vil ofte være tale om en kombination af flere forskellige ting, der typisk kan omfatte følgende:

• Instruktion i øvelser og træning.
• Manipulationsbehandling, dvs. specifikke tryk, der frigør fastlåste led.
• Anden manuel behandling som fx trykmassage og udspænding.
• Rådgivning om hvordan man skal forholde sig for at blive smertefri og undgå tilbagefald.

 

Hvad kan du selv gøre, når du har iskiassmerter?

Det er vigtigt, at du følger de anvisninger, som kiropraktoren giver dig. Derudover tyder forskningen på, at det generelt hjælper at holde sig aktiv. Det er også vigtigt, at du lægger mærke til, hvordan det, du laver i din dagligdag, påvirker din krop og ikke mindst dine smerter således, at du bliver bedre og bedre til at passe på dig selv og din krop. Og husk, at du oftest passer bedre på dig selv ved at være aktiv end ved at afholde dig fra aktivitet.





 


 



 

 
 

 

 
 


Disse øvelser kan hjælpe dig. Prøv dig frem med hvilke øvelser du er i stand til at udføre nu og mærk efter, om de hjælper dig, og afprøv gerne flere efterhånden som du får det bedre. Udfør øvelserne til begge sider. Er du i tvivl så spørg din kiropraktor.


Bagside af lår

Sæt dig på kanten af en bænk. Stræk det ene ben. Placer hænderne over knæet og pres forsigtigt ned, så knæet strækkes. Læn evt. overkroppen frem, det skaber et ekstra stræk. Hold 15-20 sek.

 

Bagside af lår – liggende

Læg dig på ryggen. Sæt det ene ben bøjet i gulvet. Det andet ben føres op mod loftet, før det, med strakt knæ, så langt som det kan komme i retning mod dit ansigt. Der mærkes et stræk på bagsiden af låret og underbenet. Hold 15-20 sek.

 

Bagside af lår – liggende – med fodbøj

Læg dig på ryggen. Sæt det ene ben bøjet i gulvet. Det andet ben føres op mod loftet, før det, med strakt knæ, så langt som det kan komme i retning mod dit ansigt. Bøj nu anklen bagover, og pres tæerne så de peger ned mod kroppen, til der mærkes et yderligere stræk på bagsiden af låret og underbenet. Hold 15-20 sek.

 

Sæde

Sæt dig på en bænk med det ene ben krydset over det andet. Bøj i knæet, hold omkring det og træk det mod modsatte skulder til det strækker i sædemuskulaturen. Hold 15-20 sek.

 

Sæde - balle

Sæt dig med det ene ben krydset over det andet. Bøj knæet, hold omkring det og træk det mod modsatte skulder til det strækker i sædemuskulaturen. Hold 15-20 sek.

 

Sideliggende rotation

Læg dig på siden. Bøj det ene ben og tag fat i det med den modsatte hånd over knæet. Drej roligt benet ned mod gulvet, og drej gerne hovedet til modsatte side. Hold stillingen nogle sekunder og drej roligt tilbage igen.

 

Siden – overkrop

Løft din ene arm op over hovedet og sænk overkroppen langsomt til modsatte side. Mærk at det strækker på ydersiden af kroppen. Hold stillingen 15-20 sek.


  Sæde – balleLæg dig på ryggen med det ene ben krydset over det andet således, at anklen hviler på det modsatte knæ. Hold omkring låret og træk det mod brystet til det strækker i sædemuskulaturen. Hold 15-20 sek.

Sæde- og hoftebøjer

Læg dig på ryggen. Bøj det ene ben op og grib fat om knæet. Træk det mod brystet til det strækker i sædemuskulaturen. Hold 15-20 sek.