Der kan være mange grunde til, at man får smerter i sit knæ. Én grund kan være, at man har været ude for et uheld, som giver pludselige smerter. Andre gange kommer smerterne bare 'snigende' og her er det vanskeligere at finde ud af, hvad årsagen er, men de kan med tiden blive lige så generende og begrænsende for den enkelte.   Dette nyhedsbrev handler om smerter i knæet, der er kommet "snigende" over tid.
Der kan være mange grunde til, at man får smerter i sit knæ. Én grund kan være, at man har været ude for et uheld, som giver pludselige smerter. Andre gange kommer smerterne bare 'snigende' og her er det vanskeligere at finde ud af, hvad årsagen er, men de kan med tiden blive lige så generende og begrænsende for den enkelte. Dette nyhedsbrev handler om smerter i knæet, der er kommet "snigende" over tid.

Ondt i knæet

Årsagen til ondt i knæet kan være temmelig kompleks. Forskningen indenfor den type knæskader, der ikke kan ses på en scanning, er stadig i sin vorden og har, indtil videre, kun givet meget sparsomme svar på årsagssammenhænge.

En scanning af et smertegivende knæ giver ikke altid hele forklaringen, fordi årsagen muligvis skal findes et andet sted end i knæet. Et andet eksempel: Hvis en mindre skade ikke forsvinder efter en periode med anbefalet ro og aflastning, så er det ikke altid løsningen blot "at se tiden an". Problemet er for stort til, at det kan gå over af sig selv, men for lille til at kunne ses – eller kunne gøres noget ved – ud fra en scanning. I begge eksempler kan en nærmere undersøgelse af de omkringliggende led og muskler være det der skal til, for at give forklaringen til smerterne.

Både ankel- og hofteled har mange flere bevægelsesmuligheder end knæled, og disse led kan være årsag til knæskader og -smerter, for hvis disse led ikke fungerer som de skal, kan man komme til at udføre bevægelser, der kompenserer for "fejlen", og det kan meget let føre til en overbelastning af knæleddet.

Et skævt træk på knæleddet kan også komme fra bækkenet, hvis musklerne her ikke er stærke nok, eller ikke arbejder godt nok sammen, til at sikre en korrekt vægtbæring, når du går eller løber. Ligeledes vil en forkert bevægelse af fodens afsæt fra underlaget bevirke en skæv belastning på knæet. Andre årsager kan være, at man vejer for meget eller lægger for hårdt ud, når man starter på at motionere eller belaster knæet på anden vis.

 

Symptomer ved overbelastning

Når du går eller løber bliver dit knæ udsat for belastning ved hvert eneste skridt, og hvis det overbelastes af en af ovenstående grunde, så vil symptomerne ligne hinanden: Til at begynde med vil du mærke en let ømhed, når du begynder at belaste knæet, hvorefter ømheden forsvinder. Gentager du belastningen, vil smerten øges, men atter mindskes, når knæet er blevet varmt. Hvis du stadig gentager samme belastning, vil du komme ind i en ny fase, hvor knæet også smerter, når du er færdig med det, du er i gang med, og hvis du også ignorer det, så er risikoen, for at du vil få konstante smerter i knæet, meget stor.

Du kender sikkert til at blive øm, når du har trænet eller lavet noget du ikke er vant til, den ømhed er normal, og den forsvinder igen efter et par dage. Bliver smerten og ømheden værre og tager til hver gang du har lavet noget, ja, så kan du opfatte det som en rød lampe, der vil advare dig mod at fortsætte det, du er i færd med! Hvis du alligevel fortsætter vil skaden forværres.

 

 

Undersøgelse og behandling

Hvis smerterne ikke forsvinder, er det klogt at tage hånd om problemet og blive undersøgt. Det er nemlig vigtigt at få klargjort, hvorfor du har fået en overbelastningsskade i knæet, så du kan undgå at den forværres eller ligefrem bliver varig.

Undersøgelsen vil bestå af flere dele, for præcist at kunne slå fast, hvor årsagen til smerterne skal findes. Undersøgelsen kan suppleres med ultralydsskanning og i sjældne tilfælde også MR-skanning, hvis kiropraktoren skønner, at det kan give brugbar information omkring årsagen til smerterne.

Så snart diagnose og årsag er klarlagt, kan der lægges en handlingsplan.