Kender du dette: Du mærker, at det langsomt begynder at presse i hovedet. Det nærmest sniger sig ind på dig som en stram hue, der bliver presset ned over dit hoved.  Fra tidligere ved du, at du inden længe får så ondt, at du har svært ved at passe dine pligter.
Kender du dette: Du mærker, at det langsomt begynder at presse i hovedet. Det nærmest sniger sig ind på dig som en stram hue, der bliver presset ned over dit hoved. Fra tidligere ved du, at du inden længe får så ondt, at du har svært ved at passe dine pligter.

Spændingshovedpine skal du ikke finde dig i


Spændingshovedpine er den mest almindelige hovedpine og skyldes oftest spændinger i nakke, ryg, skuldre og arme. Mange med spændingshovedpine kan fortælle, at hovedpinen udløses af bestemte forhold. Det kan være stressende situationer eller belastning af nakke/skulder-musklerne, f.eks. ved ensidigt arbejde.

Spændingshovedpine er meget hyppig. Men det betyder ikke, at du skal finde dig i at have ondt – for der findes effektive behandlinger for din hovedpine – og du kan også gøre noget selv.

Det kan du alt sammen læse mere om her…



Hvad er spændingshovedpine?

Der findes et utal af årsager til, at man kan få hovedpine, derfor er det vigtigt at blive undersøgt og få stillet en korrekt diagnose før en behandling iværksættes.

Spændingshovedpine skyldes oftest muskel og ledproblemer. Når det gør ondt, spænder du yderligere, og dermed bliver musklerne og leddene mere stive og smertefulde.

Lyt til din krop, den lyver ikke!

Lyt til din krop, den lyver ikke!



Symptomerne

Den mest typiske spændingshovedpine føles pressende eller strammende i hovedet, ofte i begge sider. Smerten kan trække helt fra nakken og helt om til panden eller bag øjnene. Den er oftest mild til moderat og bliver normalt ikke værre ved fysisk aktivitet.

Lyt til din krop, den lyver ikke! Gør det kun lidt ondt, kan smerten være ”en god ven”, der fortæller dig, at du opfører dig forkert – f.eks. er stresset, får for lidt søvn eller har nogle dårlige arbejdsstillinger. For de, der er hårdest ramt, kan det imidlertid være stærkt invaliderende og for dem kan spændingshovedpinen være et stort problem.



Hvorfor får man spændingshovedpine?

Der kan være flere sammenfaldende grunde til at få spændingshovedpine. Bruger du kroppen uhensigtsmæssigt, og spænder du for meget i én eller flere muskelgrupper, kan det give spændingshovedpine. Hvis du har gået og spændt i lang tid kan det blive en ond cirkel således, at der skal mindre og mindre til, at du får hovedpine. Af og til har man det helt fra morgenstunden. Her er det ofte nødvendigt at blive behandlet alt efter hvor spændingerne har sat sig, typisk i musklerne eller leddene i nakken.

Heldigvis begynder langt de fleste at få det bedre efter nogle få behandlinger.



Hvad kan du selv gøre?

Det er selvfølgelig individuelt, hvad netop du skal gøre for at blive din spændingshovedpine kvit, men her er nogle gode råd til at minimere spændingshovedpinen fremover:

• Sid ordentligt på stolen
• Skift hyppigt arbejdsstilling
• Lav lettere afspændingsøvelser og motionér jævnligt
• Sørg for en god regelmæssig nattesøvn
• Undgå stress
• Som akut hjælp kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin som indeholder stoffet paracetamol. Det kan bruges, fordi det kan lindre umiddelbart. Smertestillende medicin skal dog ikke tages gennem længere tid, da det ikke fjerner grunden til, at smerten opstår. Brug derfor altid smertestillende midler med omtanke. Og kun i kort tid.

Hvis spændingshovedpinen kommer igen, så kan du altid hente hjælp og vejledning hos din kiropraktor.



 

Pas på dig selv!

Alle de ovenstående råd er lette at skrive til dig, men de er ikke altid lette at følge.

Har du haft spændingshovedpine nogle gange, får du måske lyst til at ”mærke efter” – det kan du gøre ved at tænke over, hvad der har været årsagen til hovedpinen. Måske kan du finde et mønster. Igennem noget tid har du sandsynligvis overhørt signalerne fra kroppen om at noget ikke fungerer, som det skal. Når du begynder at tage smerten og dig selv alvorligt, kan du på sigt måske alene af den grund minimere din spændingshovedpine. Det kan du, fordi du bliver opmærksom på nogle dårlige vaner, som måske gør det hele værre.

Bryd den dårlige vane, lyt til kroppens signaler, og gør noget ved det, så vil du mærke glæden ved, at du har givet dig selv opmærksomhed!